Køb nu, betal senere: Hvad koster det egentlig?

Ved kassen i mange webshops kan du vælge at betale om 30 dage eller dele beløbet op i rater. Det lyder smertefrit, og ofte står der "rentefrit" eller "uden ekstra omkostninger". Men køb nu, betal senere er en form for kredit, og det kan blive dyrt, hvis tingene ikke går efter planen.

Hvordan virker det?

Typisk er der to varianter. Enten får du en faktura, der skal betales inden for en fast frist. Eller købet deles op i et antal rater, der trækkes eller opkræves med faste mellemrum.

Butikken får sine penge med det samme fra betalingsudbyderen, og det er udbyderen, du skylder pengene. Det betyder også, at det er udbyderens regler og gebyrer, der gælder, ikke butikkens.

Hvor kommer omkostningerne fra?

Betaler du til tiden, og er løsningen rentefri, kan det være gratis. Men læs vilkårene, for der kan være:

• Faktura- eller opkrævningsgebyrer pr. rate, især hvis du ikke betaler automatisk.
• Oprettelsesgebyrer på længere delbetalingsaftaler.
• Renter på aftaler, der løber over længere tid.
• Rykkergebyrer, hvis du betaler for sent.

Små gebyrer på et lille køb kan give en høj årlig omkostning i procent. Kig efter ÅOP, hvis det er oplyst – det samler de samlede omkostninger i ét tal, der kan sammenlignes.

Når du betaler for sent

Overskrider du fristen, kan der komme rykkere med gebyr og efterfølgende morarenter. Der er lovmæssige grænser for, hvor store rykkergebyrer må være, og hvor mange der må sendes. Betaler du stadig ikke, kan sagen gå til inkasso, som koster mere.

Det er her, det for alvor bliver dyrt. Et køb til få hundrede kroner kan med gebyrer og inkassoomkostninger blive væsentligt dyrere. Du kan læse mere om dine rettigheder på forbrug.dk.

Den skjulte risiko: overblikket

Den største fare er sjældent det enkelte køb, men at der kommer flere. Tre-fire små aftaler med forskellige frister er svære at holde styr på, og det føles ikke som et forbrug, fordi pengene ikke forsvinder med det samme.

Det er samme mekanisme, som gør impulskøb lette: smerten ved at betale bliver skubbet ud i fremtiden. Vi har skrevet om den i indlægget om impulskøb.

Hvornår kan det give mening?

At betale efter levering kan være en fordel, hvis du er usikker på størrelsen og måske vil sende varen retur. Så betaler du kun for det, du beholder. Men husk at melde returneringen til betalingsudbyderen, hvis det er nødvendigt, så fakturaen bliver justeret, og du ikke får en rykker for en vare, du har sendt tilbage.

En god tommelfingerregel: brug det kun, hvis du har pengene i dag. Har du ikke råd nu, har du det sandsynligvis heller ikke om 30 dage.

Sådan beskytter du dig selv

• Sæt en påmindelse i kalenderen på betalingsdatoen, eller vælg automatisk betaling.
• Hav maks. én åben aftale ad gangen.
• Læs vilkårene, før du trykker, ikke bagefter.
• Byg en nødopsparing op, så du ikke behøver at låne til små køb.

Handler du via Bettys, så husk, at cashbacken først godkendes, når returretten er udløbet. Den er en lille bonus bagefter, ikke en grund til at købe nu og betale senere.

Vi udbetaler automatisk den første fredag i hver måned til alle med minimum 100 kr. godkendt cashback og registreret bankkonto. Du skal ikke anmode om noget, og har du under 100 kr., ruller beløbet videre til næste måned.